CyberGhost anmeldelse

Cyberghost VPN test

Opsummering: Rumænske CyberGhost er en af markedets allermest populære VPN-udbydere – og det er bestemt ikke uden grund. CyberGhost er nemlig en superhurtig, sikker og anonym VPN-udbyder med et stort og verdensomspændende udvalg af servere.

Samlet vurdering:

Fordele

  • Stram ”No Log-politik”
  • Stærk krypteringsstandard
  • Lav pris i forhold til konkurrenterne
  • Servere kan bruges til P2P
  • Bred understøttelse
  • 5 samtidige forbindelser
  • 30 dages fortrydelsesret

Ulemper

  • Lidt begrænset udvalg af servere udenfor Europa og USA
  • Ingen telefonsupport
  • Ingen gratis prøveperiode

 

Sikkerhed og anonymitet

CyberGhost har base i Rumænien, hvilket er et stort plus i forhold til anonymiteten. Rumænien er nemlig et af de få tilbageværende lande i Europa, som ikke har lovkrav om logning af brugerdata.

Med andre ord er rumænske VPN-udbydere ikke pålagt at skulle gemme og, i værste fald, videregive informationer om brugernes færden.

CyberGhost gør det også meget klart i deres privacy policy, at de fører en stram ”No Log-politik”, hvilket betyder, at de ikke gemmer nogen som helst informationer om brugernes aktivitet på tjenesten.

CyberGhost keeps no logs which enable interference with your IP address, the moment or content of your data traffic.

På den tekniske side benytter CyberGhost sig af 256-bit AES-kryptering, hvilket er den samme krypteringsstandard, som det amerikanske militær bruger til at beskytte klassificerede informationer.

CyberGhost giver dig mulighed for at vælge mellem alle de mest gængse krypteringsprotokoller såsom OpenVPN, L2TP/IPSec og PPTP.

Som standard benytter tjenesten sig automatisk af OpenVPN, hvilket også er den sikreste og hurtigste.

Derudover er CyberGhost også udstyret med en masse andre sikkerhedsforanstaltninger.

Her kan eksempelvis nævnes automatisk Kill Switch, som lukker din internetforbindelse ned, hvis du, mod forventning, skulle miste forbindelse til VPN-serveren, samt DNS Leak Protection, som forhindrer, at dine DNS-opslag bliver lækket til din internetudbyder.

 

Servere og features

Cyberghost servere

CyberGhost har et imponerende servernetværk, bestående af over 1.200 servere, fordelt i 54 lande. Serverne er primært placeret i Europa (inklusive fire i Danmark), men der er også servere uden for Europas grænser – eksempelvis i USA.

Hvis du ikke har nogen landepræferencer, kan du automatisk lade CyberGhost vælge den hurtigste server for dig, eller den, som passer bedst til en specifik opgave – eksempelvis streaming eller torrenting.

Fem samtidige forbindelser

Du kan downloade CyberGhost til et ubegrænset antal enheder, og du kan bruge den på hele fem enheder ad gangen, hvilket gør den ideel til deling blandt familie eller venner.

Bred understøttelse

CyberGhost understøtter alle de store platforme såsom Windows, Mac, Linux, Chrome OS, Android og iOS (iPhone og iPad).

Derudover kan tjenesten også bruges til en masse andre enheder, eksempelvis Apple TV og diverse routere.

 

Support

CyberGhost har et glimrende supportteam, som står klar til at hjælpe 24/7 via livechat.

Du kan også kontakte dem via e-mail, men de yder desværre ikke telefonisk support.

Du behøver ikke at være kunde for at bruge supporten. Hvis du har spørgsmål om tjenesten, inden du bestiller, skal du ikke tøve med at skrive til dem.

 

Pris

Priser

Den månedlige pris ligger på ca. 75 kr., og den falder til lige knap 35 kr., hvis du betaler for et år ad gangen.

Betalingen kan ske via alle de mest gængse kreditkort samt PayPal, og hvis du gerne vil gøre betalingen fuldstædig anonym, har du endda mulighed for at betale med bitcoins.

CyberGhost tilbyder desværre ikke en gratis prøveperiode, men til gengæld kan man uden problemer få pengene refunderet, hvis man fortryder købet inden for 30 dage.

Du kan besøge CyberGhost her.

" />
9 Vurdering

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*