Her er de tre absolut bedste hardware wallets på markedet

Samling af krypto valutaer

Bitcoins og andre krypto-valutaer er blevet et ekstremt populært mål for hackere og andre IT-kriminelle, og det betyder, at der er god grund til at være ekstra varsom med sikkerheden.

Hvis du gerne vil passe bedst muligt på dine krypto-valutaer, bør du kraftigt overveje at investere i en såkaldt hardware wallet – specielt, hvis din beholdning overstiger et par tusinde kroner.

Det er nemlig den eneste opbevaringsmetode, der er næsten 100% sikker.

En hardware wallet er fuldstændig immun over for hackere, virusser, trojanske heste og spyware.

Og selv hvis den skulle blive stjålet eller gå i stykker, kan beholdningen nemt genskabes på en ny hardware wallet ved hjælp af en gendannelsessætning.

Markedet for hardware wallets plejede at være ret begrænset, men i takt med, at interessen for krypto-valutaer er eksploderet, er der kommet flere og flere producenter på banen.

Det er dog desværre ikke alle modeller, der er lige gode og sikre!

I denne artikel ser vi nærmere på de tre p.t. bedste hardware wallets på markedet.

De har hver især deres fordele og ulemper, men fælles for dem alle er, at de er supersikre, brugervenlige og rimeligt prissatte.

 

Trezor One – ca. 800 kr. inkl. levering

Trezor i hvid og sortOne fra den tjekkiske producent Trezor er den absolut mest solgte hardware wallet på markedet – og det er bestemt ikke uden grund.

Trezor er nemlig en ekstremt sikker og meget brugervenlig hardware wallet, og det er faktisk den, som de fleste crypto-entusiaster sværger til.

Selve opsætningen er nem og meget ligetil – selv for ikke-tekniske personer – og hvis der skulle opstå problemer, har firmaet en glimrende supportafdeling, som du kan kontakte.

Designmæssigt halter Trezor måske en smule efter konkurrenterne.

Ved første øjekast minder den nemlig mest af alt om en minilommeregner af ældre dato.

Plastikstøbningen føles desuden en anelse billig sammenlignet med stålet på konkurrenten Ledger – omend den sikkert er præcis lige så stødsikker.

Udover Bitcoins understøtter Trezor også 15 altcoins, inklusive Bitcoin Cash, Ethereum, Litecoin og Dash.

Du kan finde den komplette liste over understøttede coins her.

Desværre understøtter Trezor ikke Neo, Ripple og Stellar Lumens, hvilket er en smule ærgerligt.

Du kan læse mere om Trezor og bestille den på firmaets officielle hjemmeside.

 

Ledger Nano S – ca. 700 kr. inkl. leveringHardware wallet fra Ledger

Selvom Ledger Nano S er den absolut billigste hardware wallet på listen, er det bestemt ikke den dårligste – faktisk tværtimod!

Ledger besidder nemlig alle de gode egenskaber, som konkurrenten Trezor har.

Den er ligeledes supersikker, intuitiv at betjene og nem at sætte op – selv for ikke-tekniske personer.

På nogle punkter er den sågar Trezor overlegen.

Først og fremmest er Ledger den hardware wallet på markedet, som understøtter allerflest krypto-valutaer.

Udover Bitcoins understøtter den nemlig hele 25 altcoins, inklusive Bitcoin Cash, Ethereum, Litecoin, Ripple, Stellar Lumens og Neo.

Du kan se den fulde liste over understøttede coins her.

Derudover er det også helt klart den flotteste hardware wallet på markedet.

Designet er nemlig stilrent og minimalistisk, og stålet giver virkelig en følelse af kvalitet.

Selvom designet i princippet er ubetydeligt og ikke gør det mindste for selve sikkerheden, er det alligevel altid et plus, når hardware ser lækkert ud og føles ligesådan.

Du kan læse mere om Ledger og bestille den her.

 

KeepKey – ca. 1000 kr. inkl. leveringKeepkey wallet

Amerikanske KeepKey er markedets absolut dyreste hardware wallet, hvilket ikke helt kan forsvares.

KeepKey har mange af de samme gode egenskaber, som de to forrige hardware wallets på listen.

Den er meget sikker, brugervenlig og forholdsvis nem at opsætte.

Men der er alligevel en række punkter, hvor den falder igennem.

Først og fremmest understøtter den kun syv krypto-valutaer.

Bitcoin, Litecoin og Ethereum er selvfølgelig understøttet, men den understøtter hverken Stellar Lumens, Neo eller Ripple.

Derudover har KeepKey i den seneste tid fået nogle knap så positive brugeranmeldelser på Amazon.com.

Det er især kundeservice/supportafdelingen, der efter sigende ikke skulle være særligt behjælpelig.

Man skal selvfølgelig altid forholde sig skeptisk til anmeldelser på Amazon, men det får alligevel alarmklokkerne til at ringe.

Selve designet er lækkert og stilrent, men størrelsesmæssigt er KeepKey over dobbelt så stor som Trezor og Ledger, hvilket gør, at man ikke kan transportere den i lommen.

Du kan læse mere om KeepKey og bestille den her.

 

Konklusion: Hvilken hardware wallet er bedst?

Sammenligning af de 3 hardware wallets
Størrelsessammenligning af de tre hardware wallets

Der er ingen tvivl om, at KeepKey er en sikker og meget brugervenlig hardware wallet.

Men hvis man tager prisen, størrelsen og den begrænsede understøttelse af altcoins i betragtning, vil KeepKey aldrig være vores førstevalg.

Ledger og Trezor er uden tvivl de to absolut bedste hardware wallets på markedet.

Trezor har i mange år været kongen af hardware wallets og den, som de fleste crypto-entusiaster svor til.

I vores øjne er den dog nu blevet overhalet indenom af Ledger.

Den bredere understøttelse af altcoins, det lækre design og den lavere pris gør nemlig, at Ledger Nano S altid vil være vores førstevalg.

Her er de tre absolut bedste hardware wallets på markedet
4.3 (85.71%) 7 votes

3 Comments

  1. Er Ledger så den eneste hardware wallet som kan bruges til at opbevare Ripple og stellar lummens?

  2. Kan også varmt anbefale Ledger!

    Jeg har haft den siden den kom på markedet og har ikke oplevet et eneste problem med den.

    Bruger den primært til at opbevare Bitcoins og Litecoins.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*