VPN til Netflix: Her er de 3 bedste som stadigvæk virker i 2018

VPN til Netflix

En af grundene til, at VPN-forbindelser er blevet så populære i de seneste år, er muligheden for at tilgå geo-blokeret indhold. Med andre ord giver en VPN-forbindelse dig mulighed for at se indhold, som ellers ville være forbeholdt brugere i andre lande.

Her kan eksempelvis nævnes den amerikanske version af Netflix, der har over tre gange så mange film og serier som den danske version.

Selvom det i princippet er imod Netflix’ brugerbetingelser at tilgå tjenesten via en VPN, så er det fuldt ud lovligt at benytte dette trick.

Den eneste grund til, at Netflix forsøger at bekæmpe det, er for at stille rettighedshaverne tilfredse.

Sådan vælger du en VPN til at streame Netlix

Når du skal vælge en VPN til at streame Netflix, er det vigtigt, at du ikke bare downloader den første den bedste, som dukker op i en Google-søgning.

Det er nemlig ikke alle VPN-forbindelser, der er lige gode til at streame Netflix.

Først og fremmest er det vigtigt, at hastigheden er høj, og at udvalget af amerikanske servere er stort.

Video-streaming er nemlig meget resursekrævende – specielt hvis du streamer i HD eller 4K-kvalitet, og derfor kan der hurtigt opstå irriterende pauser, hvis VPN-forbindelsen ikke kan følge med.

For det andet – og måske endnu vigtigere – så er det slet ikke alle VPN-udbydere, som kan bruges til at streame Netflix.

De seneste par år har Netflix nemlig ført en intensiv krig mod VPN-udbydere, og det er faktisk lykkedes dem at blokere for langt størstedelen.

Lad os med disse ting in mente se nærmere på de tre bedste VPN-udbydere til Netflix.

Alle tre VPN-tjenester kan både bruges på Mac, Windows, Linux, Android (inklusive Android TV) og iOS (iPod, iPhone og iPad).

 

1. NordVPN

Nord VPN til Netflix

NordVPN er en meget brugervenlig, stabil og superhurtig VPN-tjeneste med et kæmpe udvalg af servere.

Firmaet stiller hele 1.975 servere til rådighed i USA, hvilket er markedets absolut højeste udbud.

Det store serverudbud betyder, at der altid vil være hurtige servere til rådighed, som hverken er nede eller overbelastede.

Hvis du er i tvivl om, hvilken en af de mange servere du skal vælge, har NordVPN en smart indbygget funktion, kaldet ”Quick Connect”, som automatisk kan finde den p.t. bedste og hurtigste server til at streame Netflix.

Et andet stort plus ved NordVPN er, at tjenesten kan bruges på hele seks enheder ad gangen, hvilket gør den ideel til deling mellem venner og familie.

Den månedlige pris ligger på ca. 75 kr., men falder til 36 kr., hvis du betaler på årsbasis.

Du kan besøge NordVPN her.

 

2. ExpressVPN

Bedste VPN til Netflix

ExpressVPN minder på mange måder om NordVPN – det er nemlig ligeledes en meget brugervenlig, sikker og lynhurtig VPN-tjeneste.

Der er dog nogle punkter, hvor ExpressVPN ikke helt kan følge med NordVPN.

Først og fremmest er serverudbuddet en del lavere.

Firmaet har nemlig kun 31 amerikanske servere, hvilket blegner en smule i forhold til de 1.975 servere, som NordVPN stiller til rådighed.

(Sammenlignet med de fleste andre VPN-udbydere har ExpressVPN dog stadigvæk mange amerikanske servere – NordVPN har bare exceptionelt mange).

Derudover kan tjenesten kun bruges på tre enheder ad gangen, hvilket er en smule ærgerligt.

Du kan installere tjenesten på så mange enheder, du vil, men den kan altså kun bruges på tre ad gangen.

Dermed er ExpressVPN ikke ideel, hvis du gerne vil dele tjenesten med venner eller familie.

Den månedlige pris ligger på lige knap 82 kr., men falder til 52 kr., hvis du betaler på årsbasis.

Du kan besøge ExpressVPN her.

 

3. PrivateVPN

PrivateVPN til Netflix

Den sidste og billigste VPN-udbyder på listen er Svenske PrivateVPN.

PrivateVPN er en sikker og meget pålidelig tjeneste, men hastigheden er ikke helt på niveau med NordVPN og ExpressVPN, omend den stadigvæk ligger i den høje ende.

Serverudvalget er også en smule mere begrænset.

PrivateVPN stiller nemlig kun 11 servere til rådighed i USA, og dermed er der risiko for, at der ikke altid er en stabil server til rådighed.

Prisen er dog lavere end hos NordVPN og ExpressVPN.

Den månedlige pris ligger nemlig på kun 48 kr., og den falder helt ned til 25 kr., hvis du betaler for et år ad gangen.

Desuden kan PrivateVPN bruges på hele seks enheder ad gangen, hvilket gør den ideel til deling.

Du kan besøge PrivateVPN her.

Konklusion: Hvilken en af de tre udbydere skal jeg vælge?

Hvis prisen er den vigtigste faktor, bør du vælge PrivateVPN – det er nemlig listens absolut billigste udbyder.

Den lave pris er dog en smule på bekostning af hastighed og serverudvalg, som er en del bedre hos NordVPN og ExpressVPN.

Der er ingen tvivl om at NordVPN og ExpressVPN er markedets to bedste tjenester – også når det kommer til andet end bare streaming af Netflix.

ExpressVPNs lavere udvalg af servere, og det faktum at man kun kan bruge tjenesten på tre enheder ad gangen, gør dog, at vi altid vil vælge NordVPN, når det kommer til streaming af Netflix.

 

Ingen grund til at oprette en amerikansk Netflix-konto

Når du har valgt en VPN-udbyder og koblet dig på en amerikansk server, behøver du som sådan ikke at gøre mere.

Din danske konto vil nemlig helt automatisk bliver præsenteret for det amerikanske indhold.

USA er ikke det eneste land i verden, som har unikt indhold på Netflix. Der er også en lang række film og serier, som kun er tilgængelige i lande som f.eks. Tyskland og Storbritannien.

Dette indhold vil du også nemt kunne tilgå med en VPN ved at vælge en tysk eller britisk server i stedet for en amerikansk.

Er det lovligt at bruge en VPN til Netflix?

Selvom det i princippet er imod Netflix’ retningslinjer, så er det fuldstændig lovligt at bruge dette trick – det har flere danske advokater gjort klart.

Eksempelvis har advokaten Peter Lind Nielsen udtalt følgende til Computerworld.dk:

“Vi har ikke set nogen sager på området, men jeg har svært ved at se, at det skulle være ulovligt ifølge dansk ret,” Computerworld.dk

Brugen af VPN-forbindelser kan dog i princippet godt føre til, at Netflix blokerer din account, men der har endnu ikke været et eneste eksempel på dette.

Til slut er det værd at nævne, at Netflix tidligere har meldt ud, at de arbejder på udelukkende at indkøbe globale filmrettigheder, så alt deres indhold kan ses overalt i verden.

Det er dog over to år siden, de udtalte dette – og der er som bekendt ikke sket noget.

EU er også gået i gang med et lovforslag, som skal forbyde streamingtjenester at identificere brugere og deres nationalitet ved hjælp af deres IP-adresse.

Hvis dette lykkes, vil Netflix blive tvunget til at lukke op for hele deres katalog overalt i verden.

 

VPN til Netflix: Her er de 3 bedste som stadigvæk virker i 2018
4.6 (91.43%) 14 votes

5 Comments

  1. Er tunnelbear også en god Netflix VPN?

  2. Skal man ikke bruge et amerikanske kreditkort?

  3. Expressvpn er godt og supernemt at bruge.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*