Sådan bruger du (sikkert og anonymt) en VPN til torrents og P2P

Torrent VPN

Torrenting eller P2P er en ekstremt populær og effektiv metode til at downloade og dele indhold på nettet, men desværre er det også en meget usikker metode.

Når du downloader eller seeder en torrent – hvad enten du bruger BitTorrent, uTorrent eller en hvilken som helst anden torrent-klient – så synliggør du nemlig din IP-adresse og dermed din identitet.

Dette betyder, at det er forholdsvis nemt for uvedkommende at finde ud af, hvem du er, og hvor du befinder dig.

Heldigvis findes der dog en nem og effektiv metode, hvis du gerne vil seede og downloade fuldstændig anonymt.

Ved hjælp af en såkaldt VPN–forbindelse kan du nemlig føre al din internettrafik gennem en anden server end din internetudbyders, og dermed bliver din egen IP-adresse skjult.

Samtidig bliver al din trafik krypteret og dermed umulig at opsnappe for uvedkommende.

Hvilken VPN skal jeg vælge til torrenting og P2P?

Når du skal vælge en VPN til at downloade torrents, er det vigtigt, at du ikke bare vælger den første den bedste.

Der er nemlig stor forskel på de mange VPN-udbydere, og de fleste af dem tillader faktisk ikke, at man bruger dem til torrenting.

Der er især fem ting, der er vigtige, hvis du skal bruge en VPN til at downloade torrents:

Høj hastighed

Ubegrænset datatrafik

Stærk kryptering

En såkaldt ”Kill-Switch”, der automatisk afbryder din internetforbindelse, hvis du skulle miste forbindelsen til VPN-serveren. Dermed bliver din egen IP–adresse ikke lækket, hvis der skulle ske et uheld.

En stram ”No–log”-politik, hvilket betyder, at VPN–udbyderen ikke logger nogen som helst oplysninger om din datatrafik.

Der findes efterhånden flere gode VPN–udbydere, der opfylder ovenstående punkter ret godt, men det er alligevel vores klare anbefaling, at du vælger NordVPN.

NordVPN er nemlig en af markedets allerhurtigste udbydere, og samtidigt er det også den, der stiller absolut flest dedikerede P2P-servere til rådighed – 4.424 for at være helt præcis.

Det store udbud af P2P-servere betyder, at der altid vil være lynhurtige servere til rådighed, som hverken er nede eller overbelastede.

Når du starter programmet og klikker på ”P2P”, finder NordVPN helt automatisk den p.t. hurtigste P2P-server til dig.

I forhold til sikkerhed og anonymitet er NordVPN også helt i top.

Firmaet logger nemlig ingen informationer om brugerens datatrafik, og krypteringen sker gennem AES 256 bits OpenVPN, hvilket er den samme stærke krypteringsstandard, som det amerikanske militær bruger.

NordVPN er desuden yderst brugervenlig, og tjenesten kan bruges på seks enheder ad gangen, hvilket gør den ideel til deling mellem venner eller familie.

Sådan downloader du bedst muligt torrents med NordVPN

1. Tilmeld dig NordVPN

2. Hent programmet fra firmaets hjemmeside

3. Åben programmet og log på med din e-mail og kode

4. Tryk på indstillinger → vælg ”kill switch” → og vælg herefter den eller de torrent-klienter, du bruger (herefter vil forbindelsen til torrent-klienten automatisk blive lukket, hvis der skulle opstå problemer med VPN-serveren)

5. Sørg for, at din torrent-klient ikke starter automatisk, når du tænder din computer (i BitTorrent gøres dette under indstillinger)

6. Tryk på P2P i venstre hjørne af NordVPN

NordVPN P2P servere

Herefter forbinder NordVPN dig automatisk til den p.t. bedste P2P-server, og du er nu klar til at downloade fuldstændig sikkert og anonymt.

Mere end bare torrents og P2P

Til slut er det værd at nævne, at NordVPN kan bruges til meget andet end torrents og P2P.

Du kan eksempelvis bruge en NordVPN til at åbne op for en lang række streamingtjenester, der ellers er geo–blokerede i Danmark.

Heriblandt Hulu, BBC iPlayer og Netflix USA, der har over seks gange så meget indhold som den danske version.

Du kan læse mere om NordVPN her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*